Det bliver mere og mere klart, at der findes vidt forskellige astmatyper og astmapatienter har brug for meget forskellige interventioner og behandlingsstrategier.
1. Nogle børn har kun astma når de udsættes for allergener:
Græs, dyr eller husstøvmider.
De bliver astmafri hvis der saneres eller de bliver behandlet for allergien eller endnu bedre i tillæg allergivaccineres.
Allergivaccination forhindrer i høj grad udviklingen af astma hos allergiske rhinitis børn.
(Allergisk rhinit = allergisk næsebetændelse. Symptomerne er Nysen, løbenæse, tæt næse samt kløe og irritation i næse. Dette kaldes også høfeber)
- Astmamedicin vil typiske ikke have gjort disse børn helt symptomfrie.
2. En del småbørn har kun astma fordi de udsættes for passiv rygning.
Ved at fjerne udsættelsen for røg, forsvinder astmaen.
- Astmamedicin vil typiske ikke have gjort disse børn helt symptomfrie.
3. Enkelte småbørn har astma sekundært til væske i mellemørerne, Adenoide Vegetationer eller forbigående nedsat immunapparat med nedsat IgA i spyt og slim og / eller anden form for nedsat immunapparat (mannanbindende lectin etc.).
Disse børn bliver først raske af deres astma når de får behandlet deres grundsygdom (otitis media, adenotomi eller vokser fra deres forbigående immundefekt typisk ved 3 års alderen.
- Astmamedicin vil typiske ikke have gjort disse børn helt symptomfrie, men de har oftest gavn af intensiv beta-2-agonist behandling og eventuelt langtids bronchiedilaterende medicin kombineret med inhalations steroid.
4. En del børn har efterhånden kronisk hoste og astmalignende symptomer på grund af den tiltagende luftforurening!
Danmark er et af de lande i verden, der har den højeste grad af luftforurening (dieselbiler uden partikelfilter samt brændeovne og jordnært ozon fra industriområderne i Europa), samt et utal af svinefarme med intensiv kvælstofudledning og "gødning"? af skimmelsvampe?
- Behandling med astmamedicin hjælper ikke eller kun sparsomt og giver kun bivirkninger: Hæshed og vækstretardering af inhalationssteroider og rysten og uro af beta-2-agonister.
5. En del børn har "recurrent wheezing", med hvæsende, astmatisk respiration udløst af virusinfektioner - oftest adeno-, RS-, Rhino- eller coronavirus.
Det kunne kaldes astmatisk bronchitis og denne tilstand findes også hos skolebørn.
Hyppigheden af infektionsudløst astma er ca. 1% af en astmapopulation.
- Behandlingen: Montelukast enten givet fast, hvilket kan reducere hyppigheden af tilfælde eller i perioder med symptomer. Beta-2-agonist pn..
(Montelukast = Singulair)
6. Større børn > 5 års alderen: "Almindelig astma". Denne følger beh. Plan og udredning som almindelig voksenastma.