De sidste par hundrede år er antallet af fiskeallergikere steget.
Allergiske reaktioner pga. fisk starter for størstedelen indenfor de 2 første leveår.
Hyppigheden af fiskeallergi er højeste i lande omgivet af vand som f.eks. Norge og Danmark.
50 % af fiskeallergikere reagerer mod alle slags fisk, de resterende 50 % reagerer kun mod nogle typer fisk.
De fleste allergikere reagerer overfor mange forskellige slags fiskearter.
Allergien er formentlig livslang, men der kan ved toleranceudvikling ses at man tåler rød fisk (laks, ørred) og ikke hvid fisk (torsk, stenbider).
Symptomer på fiskeallergi: nældefeber, rødme af huden, hævelser, røde øjne, mavekramper, opkastning, diarre.
Anafylaktisk chok er sjælden.
Fiskelevertran tåles som regel, da det er rent fiskefedt, men der kan være rest af proteiner i.
Allergien udredes ved patienthistorie, hudpriktest, blodprøve, provokation.
Man kan udsættes for fiskeallergener ved arbejde i fiskeindustri, ved at opholde sig i rum, hvor der tilberedes fisk og i klasseværelser er der fundet allergener i støvet.
Fiskeallergi kræver som regel streng diæt, dog tåles af og til en eller to former for fisk
Hyposensibilisering, at vænne kroppen til at tåle fisk ved at indtage små mængder dagligt, kan overvejes.
Sikring af diagnosen og evt. hyposensibilisering bør være i samråd med læge, ligesom provokation med fisk hvis man mistanke om reaktion.