Klinikken er lukket på Kr. Himmefartsdag (torsdag d. 9. maj), tirsdag d. 14. maj, 2. Pinsedag (mandag d. 20. maj) samt Grundlovsdag (onsdag d. 5. juni).

Forstoppelse

Forstoppelse/Obstipation defineres som forsinket eller besværet afføring, der har stået på i mere end 2 uger!

Forstoppelse viser sig enten ved hård afføring eller mavesmerter og lang transittid.

Ved forstoppelse arbejder tarmen ekstra meget for at prøve at bringe tarmindholdet videre.

Dette giver mavesmerter.

Arbejdet fra tarmen giver signaler til hjernen om at tarmen vil tømme sig, men efterhånden slukker hjernen for signalet, fordi det kommer hele tiden. (Hjernen er kun interesseret i nyheder).

Derved er barnet ikke i stand til at mærke når der kommer afføring.

Der vil ofte være Soiling, hvilket er små klatter afføring.

Hos nogle børn er der konstant afføring omkring anus og i underbukserne.

Børnene kan ikke mærke dette pga. de slukkede reflekser.

I nogle tilfælde kan der være hele afføringer i bukserne: Enkoprese.

Fiberrig kost og evt. forbigående brug af paraffinolie kan da kurere uheldene med afføring i bukserne.

Det er formålstjenligt at opdele obstipationsproblemerne (forstoppelse) i 2 hovedgrupper:

1. Børn under 1 år

2. Børn over 1 år og unge

Dette fordi der er forskellig hyppighed af de udløsende årsager til obstipation.

Ved børn under 1 år har 50 % mælkeallergi som årsag til forstoppelse, og den eneste sikre test herfor er eliminations-provokations diæt.

Ved børn over 1 år foreslås majstest.

Barnet spiser en dåse majs eller majskolbe, og man registrerer hvor mange timer, der går før indgivet majs kommer til syne i afføringen.

Normalt 12-24 timer. Hvis > 24 timer er der lang transittid, hvilket ofte kan give mavesmerter.