KLINIKKEN ER LUKKET PGA. EFTERÅRSFERIE DEN 13.-22. OKTOBER (begge dage inkl.)

Hovedpine – D-vitamin

Børnelægen har undersøgt D-vitamin indholdet i blodet hos ca. 1000 børn og unge gennem de sidste år og fundet at næsten hver tredje mangler D-vitamin.

Årsagen er sandsynligvis at befolkningen er blevet solforskrækket pga. al den snak om modermærkekræft og derved undgår de 20 - 30 minutter sol på ubeskyttet hud vi tilsyneladende skal have når solen er på himlen. Børn og unge bliver smurt ind i solcreme før de kommer i skole eller institution og vi gentager gerne brugen af solcremen og anvender den også selv. Men derved kan D-vitamin dannelsen blokeres komplet!

Jeg tilråder at alle indtager D-vitamin 20 mikrogram hver morgen. Dosis er ikke så afgørende. Hvis man husker det HVER morgen er 5-10 mikg. Tilstrækkeligt men de fleste af os glemmer det mange gange om ugen og så kan dosis pludselig være for lille til at dække de glemte dage ind.

I øvrigt er D-vitamin nødvendigt for at øge jernabsorptionen og ikke kun for calcium absorption. Derudover kan nogle børn blive hyppigere syge af infektionssygdomme hvis de mangler D-vitamin. Nogle kan også blive ekstremt trætte og når de starter på D-vitamin forsvinder trætheden.

En del børn og unge mennesker får ondt i hovedet af D-vitaminmangel og hovedpinen kan endda være klassisk migræne! der kan være opkastninger og kvalme og som noget helt specielt også kvalme og opkastning og natten.

Når jeg undersøger disse børn har de ofte hævede costo-chondrale overgange (=overgangen fra ribben til brystben) og efter start på D-vitamin forsvinder smerterne indenfor 1 uge efter start på D-vitamin.

Klinikken har nu fundet mere end 150 børn og unge, der har haft hovedpine pga. vitamin D mangel.