Klinikken er lukket pga. påskeferie i perioden 22. marts - 1 april (begge dage inkl.)

Mavesmerter

Mavesmerter/mavepine

I de fleste tilfælde af mavesmerter hos børn findes en organisk forklaring.

Ved egen opgørelse over 180 børns klager over mavesmerter fandtes at under 10 % af tilfældene skyldtes mavesmerterne psykiske problemer

(se; Opgørelse: Mavepine hos børn).

Hyppigste årsag til mavesmerter hos børn er forstoppelse og /eller kostudløste mavesmerter.

Forstoppelse kan godt vise sig som mavesmerter uden hård eller knoldet afføring.

De hårde afføringsknolde kan forblive i tyktarm (fækalomer) - kan ses på røntgen.

En anden hyppig årsag til mavesmerter, sammen med andre mere klassiske symptomer, er astma.

Se opgørelsen her på hjemmesiden.

Børn med luftvejsproblemer mundrespirerer ofte og taber derved store mængder vand i udåndingsluften.

Det vand tages fra tyktarmen, som er vores eneste vandreservoir.

Afføringen udtørres og mavesmerter opstår.

Ved vedvarende klager over mavesmerter kan man med fordel føre en mavepinedagbog - gerne en oversigtskalender.

Noter dato, varighed, evt. sammenhænge med indtagelse af bestemte fødevarer, evt. notere præcist hvad barnet har indtaget, afføringskonsistens og hvor ofte barnet har afføring, evt. andre symptomer samtidigt (hovedpine, hoste).

En sådan dagbog er et godt udgangspunkt, for at konkretisere problemet, ved samtale med lægen.