BEMÆRK: KLINIKKEN ER FLYTTET TIL FYRKILDEVEJ 7, 1. SAL, 9220 AALBORG Ø

Velkommen

Velkommen

til klinikken

Velkommen til Børneklinikken Aalborg

I klinikken tager vi imod børn fra 0-18 år, og behandler en bred vifte af sygdomme og tilstande.
Jeres egen læge skal sende en henvisning hertil inden vi kan give jer en tid. I skal selv tage telefonisk kontakt hertil med henblik på tidsbestilling, når jeres læge har sendt henvisningen - ring til sekretæren i telefontiden mandag-torsdag klokken 8.30-11.00.
Vi glæder os til at byde både børn og voksne velkommen i klinikken.
Vores team består af børnelæge Camilla Rix Birkegaard, børnesygeplejerskerne Maiken Kappel og Anja Arensbach-Hejlesen samt sekretær Line Stig.

Klinikken er beliggende i Sundheds- og kvartershuset, Fyrkildevej 7, 1. sal, 9220 Aalborg Ø.

Vedr. videokonsultation

Det er muligt at aftale videomøde med os i stedet for fremmøde. Videokonsultationer foregår via app'en "MinLæge". Se følgende vejledning:  https://minlaegeapp.dk/wp-content/uploads/2021/04/guide_videokonsultation_speciallaege_borger_14042021.pdf

Tidsbestilling samt aflysning/ændring af tid

Tidsbestilling og aflysning/ændring af tider skal ske telefonisk på 98 18 00 36 og ikke pr. mail. Vi beder meget om, at I melder fra i god tid, da vi så kan bruge jeres tid til et barn på vores venteliste og dermed nedbringe ventetiden for vores patienter. Se også yderligere information nedenfor under punktet "Gebyrer ved udeblivelse/for sent afbud".

Vi sender SMS-påmindelse 2 dage før aftalt konsultation. Oplys derfor venligst jeres mobilnummer og husk at give os besked, hvis I får nyt telefonnummer.

Gebyrer ved udeblivelse/for sent afbud

Vær opmærksom på, at man er forpligtet af sin aftale, uanset om man har fået en SMS eller ej.
Ifølge vores overenskomst skal afbud modtages senest kl 11.00 dagen før den planlagte konsultation. Ved for sent afbud eller udeblivelse opkræves der et gebyr på kr. 250. Ved konsultationer, hvor der er afsat en hel time, opkræves et gebyr på kr. 500 - det gælder f.eks. førstegangskonsultation, løbetest og årskontrol i forbindelse med allergivaccination.  Ved udeblivelse uden afbud mere end én gang, kan undersøgelse og behandling i Børneklinikken ikke længere tilbydes.

Hvis telefonen er lukket og I har brug for at kontakte os for at undgå gebyr, så kan vores kontaktformular undtagelsevist benyttes til afbud. Vær opmærksom på, at der ikke gives nye tider pr. mailkorrespondance. I skal derfor efterfølgende selv kontakte klinikken telefonisk mhp. at få en ny tid.

Ang. Corona-retningslinjer

Hvis du eller dit barn har symptomer forenelig med corona bedes I kontakte klinikken pr. tlf eller mail, så vi eventuelt kan ændre til videokonsultation eller finde en ny tid til jer.

For at reducere antallet af ventende i venteværelset, og dermed smitterisikoen, opfordrer vi til at man kommer max 10 min inden aftalt tid.

Se evt. yderligere information på Statens Serum Institut www.sst.dk eller www.coronasmitte.dk

 

Camilla Rix Birkegaard

 

 

 

FIND VEJ

 

 

Patientoplevet kvalitet 2017 - Kvalitetsrapport Fuldtidsprak

Patientoplevet kvalitet 2017 - Kommentarrapport