Hvad gør jeg når appetitten er lille?
Spis mange små måltider - 6 til 8 i løbet af dagen.
Drik først efter eller imellem måltiderne.
Syrlige drikke stimulerer appetitten fx juice og citronvand.
Frisk luft og motion styrker appetitten.
Brug en lille tallerken og anret maden så den ser lækker ud.
Mere i energi i mindre mad. Skæreost 45+ (27 %) eller derover, fløde og skimmeloste, kødpålæg er bedre end marmelade og honning.
Skær brød i tynde skiver og smør et tykt lag smør på.
Lune eller varme retter er ofte nemmere at spise end rugbrød vælg fx supper, æggekage, tartelet med fyld, risengrød eller anden grød med fløde eller sødmælk.
Vælg gerne fisk.
Brug rigelig med sovs - gerne med piskefløde eller smør, cremefraiche og dressing.
Spar på det grønne - det vigtigste er at få nok energi (Kilojoule).
Spis tit kartoffelmos - det giver 3 gange så meget energi som almindelige kartofler.
Mellemmåltider med meget energi:
- Is - vælg gerne Ryå is
- Fromage
- Sødmælksyoghurt/ Danone yoghurt / Yoggi Yangster/ Rissi Frutti
- Marcipanbrød/kransekage/konfekt
- Chokolade
- Supper
- Frugtgrød/frugtsuppe
- Varm eller kold kakao med flødeis/flødeskum
- Koldskål
- Kage og kiks
- Tærter med flødeskum/cremefraiche 38 %
- Chips/rosiner
- Chokoladebarer og andre barer
- Energi- og proteinrige drikke
Der findes flere gode energirige opskrifter under opskrifter
Gode råd til kræsne børn i 1-6 års alderen
Om sund mad forbindes med lækkerier, afhænger i høj grad af de oplevelser og de holdninger, vi har mødt.
Nyttig information:
Smag udvikles gennem eksperimenter
Smag, lugt og konsistens har indflydelse på, om et barn synes om maden eller ej. Børn er født med smag for sødt og modvilje mod surt og bittert. Modermælken er sød, men efterhånden som de får anden mad, lærer små børn gradvist at blive fortrolige med forskellige smagsindtryk. Ved at få mulighed for at lugte og smage udvikler børn smagssansen
Stemningen påvirker oplevelsen af mad
Det vil ofte være måden og omstændighederne, vi serverer mad på, der har betydning for, om det opleves lækkert. Vi viser vores nærvær og omsorg med den mad, vi serverer, uanset om det er gulerødder eller lagkage, præger det oplevelsen positivt.
Mad der serveres med kærlighed og glæde, smager bedre end mad, der serveres med tristhed. Blomster og levende lys er også hyggeligt for børn.
Bring ikke emner op ved spisebordet, som man ved kan skabe diskussioner, vent med dem til bagefter maden, sådan at maden foregår i rolige og behagelige omstændigheder.
Holdninger videregives til børnene
Måden, vi præsenterer maden for børnene på, er styret af vores holdning til det, vi serverer. Bliver det sunde serveret, som noget barnet har pligt til at spise, og det usunde som belønning, vil barnet forbinde den sunde mad med noget kedeligt. Ved bevidst at bruge den sunde mad i hyggestunder og omkring gode oplevelser og selv forholde sig positivt kan vi sikre, at barnet forbinder sund mad med gode følelser.
Børn skal have præsenteret nyt mad mange gange før der dannes en smagspræference
Nogle gange skal børn præsenteres for nyt mad 8-10 gange inden de kan lide maden. Det er vigtigt at stimulere deres nysgerrighed ved at anrette den nye mad indbydende og måske lidt sjovt, giv børnene tid til at vænne sig til maden. Nogle gange skal børn have serveret maden flere gange, inden de vover at smage. Børnemad må gerne krydres, men spar på saltet, indtil barnet er omkring 2 år.
Lad barnet spise mange små måltider dagligt.
Når barnet får tilbudt mad 5-6 gange dagligt (tre hovedmåltider og tre mellemmåltider), gør det ikke så meget hvis et barn sprænger et måltid over f.eks. pga. trods, eftersom der tilbydes så mange måltider, og der derfor er rig mulighed for at barnet kan få opfyldt sit behov for energi. Jo flere forskellige madvarer et barn spiser i løbet af dagen, jo større er chancen for, at barnet får dækket alle dets behov for næringsstoffer.
Gode madoplevelser giver sundere spisevaner.
Børn lærer gennem leg og eksperimenter.
Såvel barnets motoriske færdigheder som dets selvværd stimuleres, når det får en følelse af at kunne magte tingene selv. Når barnet får anerkendelse under madlavningen og måltidet, vil det forbinde begge dele med noget rart og hyggeligt. Det er grundlaget for at kunne udvikle sunde spisevaner.
Inddrag børn i forberedelser til måltider.
Det er naturligt for børn at deltage aktivt i forberedelserne til måltidet. Sanserne skærpes og udvikles i takt med aktiviteterne. Måltidet giver mulighed for at være tæt sammen med børnene omkring en fælles opgave - at lave noget rart og spiseligt. Selv et 1 års barn kan inddrages, når den voksne tør give slip på sine normer og lade barnet eksperimentere.
Undersøg maden.
Lad barnet røre ved de forskellige råvarer, tal om, hvor de kommer fra, hvad de hedder, hvad man kan gøre med dem, og hvad de kan blive til. En skrællet kartoffel ser anderledes ud end en med skræl, en rå kartoffel smager anderledes end en kogt, kartoffelmos har en helt anden konsistens end hele kartofler osv. Barnet sanser meget, når det rører ved mad: dej er klistret, mel er blødt, isklumper er hårde og kolde, mens varm mælk er lun og blød.
Spis i en rar atmosfære.
Vær forudseende og giv barnet de udfordringer, det er klar til. Oplevelsen af selv at kunne smøre sin mad, spise den og blive set og anerkendt for det, man kan, skaber situationer med glade og tilfredse børn.
Indret spisepladsen praktisk. Giv f.eks. de små forklæde på, brug voksdug, sørg for at bestik og kander osv. passer til barnets størrelse, så det selv kan hælde op, og så det ikke gør noget, at det af og til spilder. Det er ikke rart at blive irettesat hele tiden. Vi voksne skal lære at acceptere og glædes ved, at barnet selv har lyst til at spise og undersøge maden med det svineri, det nu engang giver i læringsperioden. Barnet skal lære at spise selv. Svineriet er næsten det samme, om det skal lære det, når det er 12 mdr. eller 2 år.
De voksne bestemmer udvalget, børnene bestemmer mængden
Det er de voksne, der bestemmer, hvad der serveres, mens børnene selv bestemmer, hvor meget de vil spise og rækkefølgen. Den medbestemmelse er vigtig for barnet, så det er lystfølelse og appetit, der styrer måltidet. Når barnets leg går over stregen, må man finde sin grænse og sige stop, f.eks. når et barn ikke spiser, men kun kaster med maden.